Snedkerreol til byggeforeningshus
En af de mange fordele ved at vælge en snedkerløsning er muligheden for at skabe unikt inventar, der udnytter pladsen optimalt. Det ses i denne reol, der er udviklet specielt til et byggeforeningshus i Kartoffelrækkerne i København. De skrå vægge og meget skæve mål til trods er der her monteret en rummelig og elegant reol til bøger, kunst og kultur.

Der er begrænset plads i et byggeforeningshus, så reolen måtte laves på stedet og skubbes forsigtigt på plads.

Alle mål er skæve, så det færdige resultat har krævet særdeles grundige opmålinger og utallige tilpasninger.

Dybden er kun 25 cm, men er forøget til 35 cm forneden for at etablere et 'bord' ovenpå underskabene.
Reolen er udført i røget eg, som både matcher inventardesignet og den klassiske bolig.
Tilpasset den skrå væg
Reol som sengegavl
Moderne vinkælder med klassiske træk
Tilpasset reol i husets klassiske stil
Stor reol i egetræ med rattanlåger
Reolen holder styr på legetøjet
Den klassiske intime vinkælder



















