• +45 4483 0208
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan sikrer vi
kvalitet og kreativitet

Hos Jönsson Plus har vi sat det gode håndværk i system. Vi følger en fast proces – trin for trin – når du skal have realiseret dine drømme. Det giver plads til individualitet og kreativitet, uden at vi går på kompromis med kvaliteten.

Fra den første idéudveksling over design til aflevering af det færdige resultat skal vi igennem alle faser sammen. Kun på den måde kan du træffe kvalificerede valg og i sidste ende få en løsning, der giver dig glæde i det lange løb.

Arbejdsproces

Der er ingen facitliste for ægte snedkerkøkkener. Alt tager udgangspunkt i dine ønsker og drømme. Og alt tager hensyn til de rammer, der findes i din bolig. Snedkermester Steen Jönsson tager personligt hånd om sagen fra begyndelsen og følger den også, når sagslederen og de dygtige fagfolk håndterer produktion og montage.

Idé og afklaring

  • Sammen sporer vi os ind på dit drømme­køkken. Du kommer med dine idéer og tanker, vi bidrager med erfaring, indsigt og forslag.
  • I en dialog tager vi afsæt i boligen, dens alder, stør­relsen, stilen, og hvad der ellers har ind­flyd­else på det kom­mende projekt.
  • Vi spiller ind med farve- og materiale­forslag i en første design­fase. Vi drøfter mulighed­erne og får rammet opgaven ind.
  • Vi samarbejder gerne din egen arkitekt, eller vi foreslår en ekstern designer, håndplukket til jer, dersom vi kan se at dette vil skabe det ultimative resultat

Visualisering og tilbud

  • På baggrund af den ind­ledende dialog begynder vi at visualisere dit drømme­projekt, så du kan danne dig et bedre indtryk af det.
  • Vi afholder værksteds­møde med konkrete prøver på glans­grad, farver, træ­sorter og greb mv. Vi taler ind­ret­ning af skuf­fer og alle detaljer.
  • Er der behov for det, kan vi etablere en enkel prøve­opstilling i vores værksted, så ergonomi og dimensione­ring bliver til­gode­set på et tidligt tids­punkt.
  • Denne del af proces­sen munder ud i en færdig 3D-visualise­ring, et endeligt tilbud samt en ordre­bekræftelse til under­skrift hos dig som kunde.

Produktion på værkstedet

  • Efter en uhyre omhyg­gelig op­måling på stedet og den sidste detaljerede tegning er godkendt af dig, kan materialerne bestil­les hjem og arbejdet gå i gang.
  • Vores dygtige snedkere bearbejder materialerne på værk­stedet, og de enkelte elementer og moduler begynder at tage form.
  • Som kunde er du velkom­men på vores værk­sted, hvor du ser dit køkken blive til. Vi er åbne om proces­sen og fortæl­ler dig gerne om detaljerne.
  • Undervejs foretager vi løbende kvalitets­kontrol og sam­men­holder naturlig­vis med de oprindelige mål og visioner for opgaven.

Montage i boligen

  • Alt bliver tjekket og dobbelt­tjekket. Før montagen afholder vi et bygge­møde på stedet og sikrer os, at alt er klar til montage.
  • Vi har på forhånd taget højde for adgangs­forholdene, så de enkelte elementer ikke er produceret større, end adgangs­forholdene tillader det.
  • Montagen varetages af kompetente fagfolk, som tager sig den nødvendige tid til at gøre tingene 100 procent korrekt første gang.
  • Alle parter er til stede ved afleverings­forretningen, hvor vi gennem­går alle detaljer og sikrer, at det hele står som lovet.

Det afhænger af den enkelte opgave, om vi skal designe, udvikle, producere dit køkken i samarbejde med andre hånd­værkere, der står for VVS, gulv og el, eller om vi skal vare­tage hele opgaven inklusive koordine­ringen af de forskel­lige fag­grup­per.

Tegne køkken
Pladelift
Bor
Afretter
Skranke på værksted
Arbejde på maskine
Møbler i glade farver
Jönsson Inventar skåret med CNC

Kvalitetssikring

Et snedkerkøkken, et badeværelse og en garderobe fra Jönsson Plus er snedkerkunst fra øverste hylde. Det sikrer vi gennem en omhyggelig kvalitetskontrol og ved at bruge vores erfaring, der er akkumuleret gennem årtier.

Garantier og kontroller

  • Er der små detaljer, der skal rettes ind fra starten, bliver de udbedret med det samme, så det nye køkken står perfekt ved aflevering.
  • Der er garanti på køkkenet det første år, hvor fejl og mangler udbedres. Graverende fejl inden for de første fem år bliver der også taget hånd om. 
  • Kontakt os venligst for de præcise garantier, der gælder for vores løsninger. Detaljerne fremgår naturligvis også af aftaler og ordrebekræftelser.

Håndplukkede leverandører og partnere

  • Specielt udvalgte underleverandører bidrager afgørende til vores kvalitetsniveau og til værdien af det endelige produkt.
  • Vores leverandører og øvrige samarbejdspartnere er omhyggeligt udvalgt for deres kvalitetssans og håndværksmæssige kunnen.
  • Vi har tætte relationer med leverandører og partnere, og vi betragter dem som en fasttømret del af vores samlede team.

Sikker opbevaring af data

  • Alle vores projekter opbevares sikkert gennem årene, så vi altid kan gå tilbage og finde detaljerne i hvert enkelt projekt.
  • Det betyder, at vi altid kan genskabe låger eller efter mange år fx levere låger i et nyt materiale eller med en ny finish.

Jönsson+ / JJI Akustik & Inventar A/S
Baltorpbakken 5 / 2750 Ballerup

+45 4483 0208
post@jonssonplus.dk