Æstetiske
opbevaringsløsninger
Uanset om der er rigelig eller begrænset plads i boligen, skal denne plads udnyttes med finesse og æstetisk sans. Tøj, sko, tasker, tørklæder og smykker skal være tilgængeligt, godt opbevaret og gerne ude af øje, når du har valgt, hvad du skal bruge. Med specielt tilpasset opbevaring kan du udnytte hver en kvadratmeter optimalt og lade garderoben bidrage til en afbalanceret helhed.
Skæve vinkler er velkomne
Standardskabe kommer ofte til kort i boliger, hvor der kan være smalle rum, skæve vinkler og andre udfordringer, der kan resultere i spildplads. Anderledes med specielt tilpassede løsninger, baseret på individuel opmåling og udført med sans for detaljen. Naturligvis i de materialer, du ønsker.