Det optimale spisebord skal rumme det ønskede antal mennesker. Nogle gange kan det bare ikke lade sig gøre, med den plads man har til rådighed, og de borde der findes på markedet.
Et spisebord kan være rundt, ovalt, bredt og langt, langt og smalt, eller måske femkantet? Et rum har plads til løse stole rundt om hele bordet, et andet fungerer bedre med en bænk ved bordets langside, eller i hjørnet?
Hos os kan du få råd, om hvordan dit nye spisebord bedst kan leve op til dine specielle krav. Ikke kun i forhold til form, men også hvilke materialer der egner sig bedst til din aktuelle situation.
I dette sommerhus har arkitekten designet et rustikt plankebord, der er tilpasset det gamle hus, og dets originale stil. Her var det naturligt at placere en specialdesignet slagbænk med plads til ekstra opbevaring.