By Steen Jönsson on Torsdag, 10. juni 2021
Category: Snedkerkøkken

Kærlighed til naturmaterialer

Marmor og lys knast eg

Et bevidst materialevalg præger dette køkken.

Ejerne ønskede noget mere end bare et almindeligt egetræslook. Finéren blev nøje udvalgt sammen med bordpladen i hvid marmor. Begge dele kompletterer det smukke sildebensgulv på fornemste vis.

Køkkenøen står med en fin kombination af den varme finér og den kølige bordplade i marmor. Her er der rummelige skuffer, opvask og vand, med nem tilgang fra alle sider. Bordplade og gavle er dimensioneret så der er plads til barstole ud mod ganglinjen.

Køkkenet er enkelt bygget op med klare funktionsområder.

Til kogesektionen har beboerne valgt en kogeplade med indbygget emfang. Det giver et rent udtryk i dette køkken, hvor overskabe er valgt fra.

En rummelig skabsvæg med plads til ovne, køle- og fryseskab plus opbevaring.

Den valgte finér i knast eg har både træets varme glød og spor efter træets utæmmede vækst.

Relaterede blogindlæg

Leave Comments